Ældre Sagen seniorkonference arbejdsmarked 2017

Arbejdsliv

Et godt og langt arbejdsliv

En værdig afslutning på arbejdslivet

Nedslidte skal sikres en værdig afslutning på arbejdslivet med ny model for seniorførtidspension

Uanset om man er murer, skolelærer, butiksassistent eller biolog, skal der være et ordentligt sikkerhedsnet, hvis man bliver fysisk eller psykisk slidt.

Man skal ikke komme i klemme i systemet, fordi man er ude af stand til at arbejde, men samtidig er for rask til førtidspension og for ung til folkepension.

Ældre Sagen har sammen med Dansk Magisterforening udarbejdet en ny model for seniorførtidspensionsordningen, så den sikrer en reel og værdig afslutning på arbejdsmarkedet, hvis man er nedslidt.

Folkepensionsalderen stiger de kommende år, og det gør det særligt nødvendigt at finde løsninger for dem, som får svært ved at arbejde helt til folkepensionsalderen.

Vi foreslår, at:

  • personer, som har 5-10 år eller mindre tilbage til folkepensionsalderen, og hvis arbejdsevne er nedsat til halvdelen af fuld tid, skal have ret til en seniorførtidspension og seniorfleksjob. Man skal have ret til selv at vælge mellem seniorførtidspension og seniorfleksjob.
  • vurderingen, af om en person har ret til seniorførtidspension og seniorfleksjob, skal baseres på lægefaglige vurderinger fra fx arbejds- eller socialmedicinske klinikker. Arbejdsprøvning skal kun indgå i vurderingen, hvis det lægefagligt vurderes at være nødvendigt for at vurdere en persons arbejdsevne.
  • der skal være en maksimal sagsbehandlingstid på tre måneder.
  • retten til seniorførtidspension skal være uafhængig af ens aktuelle og tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Modsat i dag, hvor man både skal have aktuel og langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne få seniorførtidspension.
  • ydelsen på seniorførtidspension skal være på samme niveau som førtidspensionsydelsen. På samme vis bør flekslønstilskuddet i et seniorfleksjob være efter samme model som det ordinære flekslønstilskud.

Læs Fremtidsstudiet: Helbredet får os til at stoppe tidligere end ønsket

Gør seniorførtidspension til en reel mulighed

Seniorførtidspensionen blev indført i 2014, men langt færre end planlagt har fået tilkendt en seniorføritdspension.

Det skyldes, at reglerne om seniorførtidspension administreres efter alt for strenge kriterier, og at der ikke er nok kendskab til ordningen.

I 2018 var under 1.000 mennesker på seniorførtidspension, hvor det i forbindelse med tilbagetrækningsreformen blev forudsat, at der i 2018 ville være ca. 7.400 personer på seniorførtidspension.

Fra 2014 til 2018 er kun 1.458 personer blevet tilkendt seniorførtidspension. Det svarer til en sjettedel af det forventede.

Hver fjerde frygter ikke at kunne trække sig værdigt tilbage

  • Hver fjerde 40-65-årig frygter ikke at kunne forlade arbejdsmarkedet på en værdig måde, når den tid kommer. I 2009 var det kun en frygt for hver sjette 40-65-årig. Det er tilsvarende tal og udvikling for andelen af 15-65-årige, der er utrygge ved, om de har helbredet til at kunne klare at arbejde. 
  • Knap hver fjerde erhvervsaktiv vurderer, at deres fysiske og psykiske helbred gør, at de ikke kan holde til at arbejde til folkepensionsalderen.
  • 77 % af de 60-64-årige, der føler sig enten fysisk eller psykisk slidt ned, kender ikke til muligheden for at få seniorførtidspension.

Læs også: Helbred stopper ofte arbejdslivet

 

Et godt og langt arbejdsliv

Ældre Sagen arbejder for, at alle kan have et godt og langt arbejdsliv på et arbejdsmarked, hvor man kan blive så længe, man kan og vil, og hvor man kan trække sig tilbage med værdighed.

Se mærkesagen

Sidst opdateret 04.04.2019